Medicinsk Vægttab
Medicinsk Vægttab hos Arthrocare
Fordelene ved vægttab i forhold til slidgigt og andre ledsmerter er mange. Slidgigt er en degenerativ ledsygdom, der giver smerter og bevægeindskrænkning, og er en tilstand som især forværres af overvægt.
Overvægt lægger ekstra pres på vægtbærende led som ankel, knæ, hofter og ryg. Hvert kilo, du taber, kan derfor reducere belastningen på dine knæ og andre led, hvilket mindsker smerter og forbedrer mobiliteten. Med mindre vægt at bære rundt på bliver det lettere for leddene at bevæge sig, hvilket kan forbedre deres funktion og reducere stivheden.
Mindre smerte og bedre mobilitet betyder, at du kan deltage i flere aktiviteter, forbedre din fysiske kondition og få en bedre livskvalitet.
GLP-1 og vægttab
Fedtvæv producerer inflammatoriske stoffer, der kan forværre slidgigt. Vægttab kan reducere niveauet af disse inflammatoriske stoffer i kroppen, hvilket kan lindre symptomerne.
Vægttabsmedicin giver en hurtigere mæthedsfornemmelse, så man indtager færre kalorier. Medicinen er blevet godkendt til behandling af overvægt. Den virker ved at efterligne et hormon, der kaldes GLP-1, som hjælper med at regulere appetit og madindtag.
Her er nogle af fordelene ved et medicinsk vægttab:
Kliniske studier har vist, at Wegovy kan føre til betydeligt vægttab. Patienter mister i gennemsnit op til 18% af deres kropsvægt.
Vægttabsmedicin hjælper med at reducere appetitten og øge følelsen af mæthed, hvilket gør det lettere at følge en lavkaloriediæt og opnå et kalorieunderskud.
I modsætning til nogle vægttabsløsninger, der kun virker midlertidigt, kan medicinsk vægttabsmedicin hjælpe med at opretholde vægttab over en længere periode, så længe behandlingen forsættes.
Ved at fremme betydeligt vægttab kan vægttabsmedicinen indirekte reducere belastningen på leddene og derved hjælpe med at lindre symptomerne på slidgigt og andre ledsmerter samt forbedre mobiliteten og reducere smerte.
Forløbet hos ArthroCare
Indledende forundersøgelse med vejning, måling af abdominalomfang, blodprøver, recept og rådgivning: 1.500 kr.
12 mdrs medicinsk vægttabsforløb koster per måned: 425 kr. per måned ex medicinen som patienten selv skal afhente på det lokale apotek.
Forløbet inkluderer kontrolvejninger, telefonisk support, opfølgning og rådgivning og er inklusiv receptfornyelse og kontrolblodprøver.

Bliv ringet op og hør mere om vores behandlinger
Udfyld formularen og bliv ringet op helt uforpligtende. bestræber os på at vende tilbage indenfor 24 timer, medmindre det er weekend.
Vi besvarer alle dine spørgsmål og fortæller meget mere om vores behandlinger, og hvordan vi kan hjælpe med at håndtere dine smerter i bevægeapperatet.
Du kan også ringe til os på telefon 31 11 00 35 eller sende en mail til info@arthrocare.dk.