Patient Information

EFTER BEHANDLINGEN MED ARTHROSAMID

Du kan gå på arbejde og genoptage almindelige dagligdags-aktiviteter lige efter, du er blevet behandlet. 

Du skal dog tage den med ro 1-2 uger efter behandlingen.

Aftal et forløb med en fysioterapeut

For at opnå det bedste resultat, anbefaler vi, at du aftaler et forløb med vores tilknyttede fysioterapeuter.

Forløbet kan startes op et par uger efter behandlingen. Fokus vil være på at træne leddet.

Maksimal effekt opnås ca. 6-8 uger efter indsprøjtningen.

FØR BEHANDLINGEN

Du vil altid starte med at få en forundersøgelse, hvor du og speciallægen vil gennemgå, i hvilken grad dit led er ramt af slidgigt, og hvilken effekt du kan forvente af en behandling med Arthrosamid. 

Hvis du tager anden form for medicin, vil lægen rådgive dig i forhold til, hvordan du skal håndtere dette. Om du eksempelvis skal holde pause med din blodfortyndende behandling.

Den dag du skal behandles, skal du tage antibiotika

Ved forundersøgelsen vil du få to slags antibiotika med hjem, som du skal indtage 1 - 2 timer før, du skal have indsprøjtet Arthrosamid.

Du får det forebyggende antibiotika, fordi der kan være en lille risiko for infektion i huden ved indstiksstedet. Der er ingen kendte bivirkninger ved behandling med Arthrosamid, men som ved alle indsprøjtninger, kan der opstå en infektion.

I ugen efter indsprøjtningen skal du være opmærksom på følgende

Det kan være tegn på infektion, hvis du oplever følgende symptomer: Hævelse, rødme af huden, varme i hud/led og forværring af smerter i hud/led.

Kontakt ArthroCare eller egen læge ved disse symptomer.

Du kan bruge leddet almindeligt (dog forsigtigt) lige efter indsprøjtningen

Nogle føler en smertelindring lige efter behandlingen. Det skyldes den lokalbedøvelse, du får indsprøjtet lige inden Arthrosamid, og at vi fjerner hævelsen i leddet ved at suge overskydende væske ud af leddet.

Priser & Booking

Læs mere om vores priser og book din konsultation eller behandling på linket forneden