Om Behandlingen

Behandling af slidgigt i knæ med Arthrosamid

Arthrosamid er en ikke-nedbrydelig injicerbar hydrogel, der bruges til behandling af symptomatisk slidgigt i knæ og andre led. 

Arthrosamid gel består af 97,5 % vand og 2,5 % polyacrylamid. Gelen er permanent, og bliver ikke nedbrudt i kroppen.

Ved behandling af slidgigt i knæet, indsprøjtes der 6 ml Arthrosamid i leddet. Der anvendes en mindre dosis ved behandling for slidgigt i tommelfinger og storetå.

Når Arthrosamid bliver sprøjtet ind i leddet, bliver gelen en del af det væv, der omgiver leddet.

Behandlingen har en langvarig smertelindrende effekt og øger bevægeligheden i leddet.

Behandlingen kan gentages, og ofte går der 3-6 år, før en ny injektion kan blive aktuel. Det er helt individuelt, hvor lang tid der går, eftersom det er udviklingen af patientens slidgigt, der bestemmer tidspunktet.

Arthrosamid opnåede europæisk godkendelse i 2020. Det skete efter, at et klinisk studie viste signifikant smertereduktion hos patienter med slidgigt i knæet efter de var behandlet med Arthrosamid.

Produktet har været solgt under andre navne i 20 år. Gelen er blandt andet anvendt til kosmetisk rekonstruktion og til behandlinger for stressinkontinens hos kvinder.

På baggrund af dette må Arthrosamid anses som at være et testet og sikkert produkt.

Det er godkendt af FDA i USA til flere forskellige formål, herunder til blødt væv, og i EU til knæled.

Arthrosamid er blevet anvendt som behandling for slidgigt i Danmark siden 2012, og der er endnu ikke rapporteret nogen alvorlige hydrogel-relaterede bivirkninger. Mild til moderat smerte og hævelse på injektionsstedet er de hyppigst rapporterede bivirkninger, som dog typisk var kortvarige.

Kliniske forsøg har vist, at injektion af Arthrosamid i knæleddet har en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet. Man kan forvente en forbedring hos ca. 80 % af patienterne med en 60 % reduktion af smerter målt på en WOMAC smerteskala. 

Hvis man senere ønsker at gennemgå en operation, hvor der indsættes et kunstigt knæled, er der intet til hinder for det.

ARTHROSAMID ER SIKKER

Bliv ringet op og hør mere om vores behandling

Udfyld formularen, og bliv ringet op helt uforpligtende. Vi bestræber os på at vende tilbage indenfor 24 timer, medmindre det er weekend.

Vi besvarer alle dine spørgsmål og fortæller meget mere om behandlingen med Arthrosamid, og hvordan vi kan hjælpe dig med at håndtere din slidgigt.

Du kan også ringe til os på telefon 31 11 00 35 eller sende en mail til info@arthrocare.dk.